Bryllupsfeber og foredragspanik

Sommerens første bryllup nærmer sig med hastige skridt...

Sommerens første bryllup nærmer sig med hastige skridt…

Scheisse, der er bryllupsfeber i Hyggehytten for tiden! Her til sommer venter der hele 4 bryllupper i min vennekreds/familie (dog følger der forhåbentlig ikke en begravelse med…)! Det er ret crazy og også ret utroligt, at der snart er gået et helt år siden, at jeg selv var en hvid Svend Sved, der næsten kvaste min brudebuket af nervøsitet på Københavns Rådhus. Tiden er fløjet af sted, men samtidig føler jeg også, at jeg er blevet ti år ældre siden da. Jeg er jo en slidt gammel kone efterhånden 😉 Det bliver altså godt med noget sommerferie og ro på lige om snart!

Før jeg kan gå på sommerferie, skal min bedste veninde dog liiiiige giftes, og jeg har vist mere stress over det end hende selv 😀 Selvom vi er skræmmende ens på mange måder, så har vi dælme også vores forskellligheder, – især når det kommer til planlægning 😀 Hun er altid utrolig rolig og tager tingene som de kommer, imens jeg vil have detaljerne på plads, og helst et år i forvejen! Der supplerer vi jo nok hinanden meget godt 😉

På en eller anden måde fik hun i øvrigt pludselig “snøret” mig til at sige ja til toastmaster-rollen (fordi jeg nævnte, at en sådan skulle nævnes i indbydelsen), og jeg er da allerede nu tæt på at skide en grøn neger af nervøsitet. Det kunne altså være lækkert, hvis tjansen blot indebar at skulle servere toasts til sultne gæster hele aftenen, men så let tror jeg desværre ikke, at jeg slipper 😉 Pokkers… Jeg ville ellers være et oplagt emne til en sådan tjans!

Hjæææælp, jeg skal holde et foredrag!

På vej ud af den der komfortzone igen igen...

På vej ud af den der komfortzone igen igen…

Måske er det dog egentlig fint nok snart at få lidt øvelse i at tale foran en flok mennesker, for som jeg tidligere kort har nævnt, så har jeg for nylig skrevet under på, at jeg vil holde mit første foredrag nogensinde (indsæt selv de store paniske øjne!). Det er godt nok først til oktober, så det burde være lidt for tidligt at panikke, meeeeeeen! Igen bider den perfektionistiske planlægger lidt i mig 😉 Tit er jeg vist bare nødt til at tænke, at jeg selvfølgelig nok skal komme levende igennem, for hvis jeg kan blive gift med en fyr jeg aldrig har mødt før, så kan jeg dælme også holde et foredrag! Bum.. Forhåbentlig får jeg snart overbevist min skøre knold 😉

Nu skal jeg så blot have fundet en vinkel på min talestrøm, for hvor dælen starter og slutter man? Måske skulle jeg suge inspiration til mig ved selv at gå til nogle foredrag? (Det er ikke det, jeg gør det mest i, må jeg indrømme…) Jeg har hørt, at man skal æde et æble inden foredraget, for ikke at blive tør i munden af alt det ævleri, haha.. Jep, så langt er jeg pt. kommet i min research 😉 Ærgerligt, at kage ikke har samme effekt! Eller… Måske en æwlekage ville gøre underværker?

Har I nogle input? Hvad ville I forvente/håbe at høre om, hvis I blev tvunget til at lytte til mit ævl? Udgangspunktet er (surprise!) min jagt efter kærligheden, og hvad det pludselig førte med sig, men uha, det er svært at finde den rette vinkel.. Der må vist summes lidt over mulighederne på sommerens vandretur (som stadig ikke er faldet helt på plads endnu).

Så spørger I nok jer selv: Jamen Katrine, hvorfor pokker siger du overhovedet ja til så mange ting, som du egentlig finder lettere ubehageligt? Jeg undrer mig også ofte, men samtidig er jeg også interesseret i konstant at udvikle mig, og jeg tror på, at man rykker sig mest i uvante situationer. Jeg ser ikke mig selv som et modigt menneske – jeg er blot ret nysgerrig på livet, og hvad man kan få ud af det ved at udfordre sine grænser.

“The magic happens outside of your comfort zone” 🙂

 

8 Kommentarer

  1. Gitte

    Hej Katrine. Har lige opdaget din blog, og synes det er helt vildt fedt at ku følge dig her, så det vil jeg glæde mig til.
    Jeg faldt for dig med det samme i ‘ gift ved første blik’… Fordi du så meget er dig selv, og nede på jorden. Jeg tror , du er en pige som godt kan lide at udfordre dig selv, og har en god portion forståelse for hvad du vil, og er på vej hen. Jeg tror folk vil blive henrykte for dine foredrag, fordi jeg tror på man vinder ved bare at være sig selv, på din ligefremme og søde måde, fortælle om sig selv, og hvad programmet har gjordt ved dig og din videre færden her i livet. Det er det folk kan lide at høre, og noget hvor man kan se sig selv, i din situation…. Mvh. Gitte.

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Gitte

      Først og fremmest: Velkommen til! 🙂
      Og ikke mindst tak for de varme ord, som gør mig glad i mavsen. Jeg er glad for, at jeg hele vejen igennem har kunne beholde jordforbindelsen, og forhåbentlig kan det også stråle igennem til foredraget 🙂

      K.h. Katrine

      Svar
  2. Mette R

    Et af de bedste råd jeg har fået til det med nervøsitet er: power posing og fake it till you become it! Se den her Ted Talk med gode tips: https://www.ted.com/talks/amy_cuddy_your_body_language_shapes_who_you_are?language=da

    Det er virkelig fantastisk hvordan man kan snyde sin hjerne ved at lave nogle fysiske øvelser, og det virker, jeg har prøvet 🙂

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Mette

      Tak for tippet! Det må jeg lige have kigget nærmere på inden det bliver alvor 🙂

      Mvh. Katrine

      Svar
  3. A

    Selvfølgelig afhænger det af, hvem dit publikum er. Men, vil dog sige, at hvis du griber den samme indgangsvinkel til tingene, som du har her på bloggen, så tror jeg ret meget på, at du er sikret at have publikum hængende hele aftenen!
    Jeg er ret sikker på, at du er hundrede gange mere hyggelig og sjov og hjertevarm i virkeligheden, end når du bare er bag skærmen og ved tasterne (misforstå mig ikke, jeg er virkelig stor “fan” af din personlighed, tanker og indstilling til tingene!)
    Synes du er sej at du bare kaster dig ud i tingene! Pøj pøj med det! 🙂

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej A 🙂

      Tak for den dejlige opbakning! Jeg har altid været stærkest på skrift, men måske er det på tide at få overbevist mig selv om, at jeg godt kan klare mig mundtligt også? 🙂

      Tusind tak for de dejlige ord 🙂

      K.h. Katrine

      Svar
  4. Kathrine

    Hej !

    Angående vinkel på dit foredrag – det afhænger jo af hvem du skal tale til. Personligt læser jeg din blog ikke pga. Din humor om mad – men fordi jeg selv har været usikker og forvirret omkring uddannelse og mig selv og manglet lidt mod til at turde noget mere – den usikkerhed tror jeg virkelig mamge kvinder kæmper med – du er bare en af dem der også tør italesætte det – tak for det 😀

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Kathrine 🙂
      Ja, nu er det spændende, hvem der dukker op 🙂

      Jeg er glad for, at du læser med – lige meget hvad grunden er. Usikkerhed kender vi alle til, så jeg er glad for at kunne give et “pip” herfra omkring det 🙂

      Mvh. Katrine

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *