Bikiniform vs. muffinform

IMG_5434

Aaaalt for lækre muffins fra Schweizerbageriet! <3 – og en knapt så lækker ædedolk, hihi…

Jep, jeg er altså stadig i live, selvom der er lidt stille omkring mig for tiden 🙂 Skriveblokering og travlhed er en dårlig kombi, når man skal holde en blog i live, men jeg skal jo også huske at leve ude i den virkelige verden 🙂

Men hvad døvlan er det egentlig, jeg har så travlt med? Kender I det, når dagene bare flyver af sted, uden at man helt kan huske, hvad man har brugt dem på? Jeg skal vist lige vænne mig til, at døgnet har en del færre timer nu, hvor jeg ikke længere lever i dagpengeland, og pludselig også har en webshop at passe. Fagre nye (spændende!) verden 🙂

Dagene flyver af sted med mit nye 8-16 job, og jeg er efterhånden faldet rigtig godt til det nye sted. Mine nye kollegaer begynder også at spore sig ind på, hvem de rent faktisk har ansat (mon de snart fortryder?). I dag konstaterede min ene kollega blandt andet, at jeg sagtens kan klare jokes placeret godt under bæltestedet, da jeg, som hun selv udtrykte det, er “tilpas upassende” 😀 Det rammer sgu nok meget godt, for sart har vist aldrig været mit tillægsord 😉 Fik jeg i øvrigt nævnt, at jeg lærte mine nevøer ordet “strålemås” i sidste måned? 😉 Nåh, men derudover er de nye kollegaer også ret imponerede over, hvor meget jeg kaster i hovedet konstant: “Spiser du nu igen?!” 😀 Jow jow, man skal jo udnytte sine talenter, og mit talent har forplantet sig lige midt i mavsen! De vænner sig nok til min konstante smasken en dag…

Onsdagslækkerier

I går gik dagen med obligatorisk onsdagshygge i selskab med bedsteveninden, hvor vi var et smut inde i byen efter sandwich fra Mr.Mums (anbefalelsesværdigt!!), og så skulle aftenen selvfølgelig også krydres med kanelgifler, muffins, cookies og studenterbrød fra Schweizerbageriet. Hov, glemte jeg at nævne, at vi som forret lige var forbi isbiksen i Bruuns Galleri inden? Intet mindre kan gøre det, for det er jo kun onsdag én gang om ugen! 😀

Forsøget på en feberredning...

Forsøget på en feberredning…

Godt placeret i sofaen og med bagerposerne i skødet, fik vi i løbet af aftenen zappet fra dronningefødselsdag over på DR3, hvor de kørte en dokumentar om overspisning. Min veninde blev helt kvalm af at se, hvor meget chokolade der blev høvlet ind i programmet, så pludselig forsvandt hendes kagetrang. Jeg syntes da også, at det var lidt skræmmende at se på, men mere skræmt var min mave åbenbart ikke, for jeg sagde da straks ja tak til at overtage hendes forladte studenterbrød! Min mave er heldigvis ikke sart, og man svigter altså ikke en stakkels lille ensom kage…

Efter sådan en kalorietung onsdag, var det nu alligevel rart at svinge forbi Fitnessworld i dag, hvor min kusine og jeg hapsede en bikinibootcamp efter arbejde. Desværre tror jeg dog, at der skal en del mere til at jage kagegildet af min dunk igen, men man skal vel starte et sted? For at bevare den gode samvittighed, sluttede vi sundhedstrippet af med et smut på Café Glad, hvor de åbenbart går øko/grøntsags-amok (læs: jeg er ikke umiddelbart målgruppen…). Vi hapsede begge en pandekage med laks, som egentlig var ganske udmærket, men jeg var jo stadig sulten bagefter… Fristelserne var mange, men det endte med at gå udover en stakkels plade uvidende lakridschokolade, som skulle straffes, da jeg kom hjem.. Ups!

Fra muffinform til bikiniform og tilbage til muffinform igen. Det går stærkt i det lille hjem! Jeg begynder at overveje, om min krop har skizofrene tendenser… Så vælg dog side, dunk!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *