Big spender

Er det snart lønningsdag igen?😁

Er det snart lønningsdag igen?😁

Av, mine monetos!😳

Indflytning d. 15/3 i den nye lejlighed nærmer sig med lynets hast, og Jeppe og jeg er for alvor gået i indretningsmode! Heldigvis har Jeppe også en lige så stor svaghed for møbler og nips-ting som mig, så vi går konstant rundt med nye indretningsprojekter i knolden😉 Tænk sig at have fundet en fyr, som jubler hver gang vi ruller mod IKEA! – Og så er det ikke engang på grund af billige hotdogs! Tak, Gud!😄👍

Der er stadig lidt jule-efterveer i Hyggehytten, så pengene hænger desværre ikke på træerne her i de mørke vintermåneder, og vi har derfor været flittige brugere af DBA. Det endte da også lykkeligt ud i, at vi i dag afhentede det fineste, KÆMPE klædeskab fra IDEmøbler til 1000 bobs. Vi er begge i chok over, hvad et klædeskab koster fra ny, så det var en rigtig god handel at få i hus, og jyderne i os er svært tilfredse med besparelsen!😊

Vi har også ENDELIG fundet drømmesofaen efter at have besøgt diverse møbelpushere. Livet er fandme for kort til tre personers sofaer uden chaiselong! Vi var ret enige om, at sofaen ikke skulle købes brugt, for vi vil selv forme forme den unikt efter vores helt egen nummi😉

Sofaen er i hus👍

Sofaen er i hus👍

Vores smukke, nye sofa hedder Sofie og dukkede op i My Home Møbler til 4999,- (besparelse på 3000 kr. – ja tak!). Her er der god plads til, at vi begge kan slænge os i én uendelighed, og jeg glæder mig allerede enormt til, at hun skal indtage den nye hyggehytte😊 Jovist, jeg har da haft hede drømme om lækre modulsofaer fra Bolia, men det må altså blive i mit næste liv, når jeg har røven fuld af monetos😉

Vi har også investeret i denne fine kommode, samt disse reolkasser til stuen, så nu kan den nye lejlighed bare komme an!👌🏻

Stole og lamper søges

Nu mangler vi blot de helt perfekte (og billiige) spisebordsstole, samt nogle fine lamper til både stue og over spisebordet. Som stole har vi kig på de klassiske Eames-efterligninger fra IDEmøbler, Jysk og så videre á la disse, men har I mon nogle andre gode bud derude? – Også gerne til smukke (og igen billige) lamper😊 IKEA har ikke umiddelbart noget, der frister på den front😕

Ihhhhh, hvor bliver det altså bare spændende at skulle skabe et nyt, fælles hjem!😊 Heldige heldige mig!!❤️

 

9 Kommentarer

  1. SN

    http://www.brugtvareterminalen.dk/

    De har ALT! 😀 Tit kan man også lige finde et eller andet skørt til lige at peppe det mere stilrene lidt op. Kan også anbefale maling fra Søstrene Grene, hvis man bare skal male lidt som ikke skal udsættes for alt for meget slid – det er billigt og dækker udmærket. Held og lykke med det hele 🙂

    Svar
  2. SN

    Hvad med et smut i brugtvareterminalen i Viby, de har tit mange gode ting. Og med lidt sandpapir og måske lidt maling, så kan det meste blive mægtig flot 😉 Men jeg har nok også en svaghed for gammelt ragelse – til gengæld skal der kraftige overtalelser og en god portion mental forberedelse til, inden jeg sætter mine ben i IKEA 😛

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Sigrid😊
      Jeg gar faktisk aldrig hørt om det sted før, men det lyder til at kunne anbefales?☺️
      Er det kun møbler, der sælges?😊

      Svar
  3. Sonja

    Hvor lyder det fantastisk med nye møbler 🙏👍

    Bor i egentlig sammen nu ?:)

    Hvor stort skal i så flytte i ? 😀 Er det en større hyggehytten ??😂😉 plads til udvidelse ? 😋😄

    Og hvor jeg dog misunder dig , at manden din bare godt gider IKEA . Må da være fantastisk !
    Han er en flot fyr , han virker kærlig og betænksom , samt elsker IKEA . Hold du hellere fast i ham for altid søde Katrine 😘

    Hav en skøn dag
    Vh sonja

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Sonja

      Ja, det er virkelig skønt!

      Vi har boet sammen i den nuværende 2-værelses på 55 m2 i nogle måneder efterhånden, og så rykker vi videre til en 3-værelses på 75 m2, så vi får lidt mere plads at boltre os på 🙂

      Ja, jeg er ret heldig med sådan en flot, IKEA-elskende mand, så jeg lover, at jeg holder godt fast 😀

      Du må også have en fantastisk dejlig torsdag! 🙂

      K.h. Katrine

      Svar
  4. Josefine

    Uh det er altid så spændende når der skal flyttes og ikke mindst indrettes! Mht møbel og lampe ideer så kan jeg anbefale Coop – ja brugsforeningen, men de har rigtig mange fine lamper og møbler til fornuftige priser, og hvis man er medlem (eller kender et medlem, for mig er det min kære Mutti) så er der medlemsrabat at hente 🙂 de har en webshop på http://www.coop.dk held og lykke med flytningen!

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Josefine

      Tak for tippet – vi må lige svinge forbi Coop til en kigger så 🙂

      Skøn dag til dig!
      K.h. Katrine

      Svar
  5. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Uhhh det er så spændende at skulle indrette end hjem. Både med nye og gamle ting. Og de møbler som i allerede har valgt er så fine.
    Det er jo en udfordring at skulle vælge møbler og nips to mennesker og så blive enige, men det lyder til at i er ret enige om hvilken stil i vil gå efter.
    Held og lykke med at finde resten 🛋 🛏🖼🍽

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Tusind tak, Susanne 🙂
      Det er nu også ret hyggeligt at være på møbeljagt, så mon ikke, at vi finder de sidste sager inden indflytning 🙂

      Hav en dejlig dag!
      K.h. Katrine

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *