At skulle op på hesten igen

Min største last: fastelavnsboller!

Min største last: fastelavnsboller!

Ups.. Jeg har mistet min sundhedsglorie!

I de første par uger gik det bragende godt med min “jeg vil kunne passe mine kjoler igen-kur“, men den sidste uges tid har jeg dælme ikke været noget pragteksemplar, når det kommer til sund kost!

I weekenden var jeg på visit ved en gammel gymnasieveninde, og det blev fejret med både hjemmebagte boller, bananasplit, fastelavnsboller og prikken over i’et: en chokoladesoufflé fra Lagkagehuset – ummenummenum! En enkelt opmærksom læser afslørede endda på Facebook, at hun havde spottet mig i lagkagebiksen.. Crap! 😀 Hvor er det dog bare ti gange rarere at blive genkendt i fitnesscenteret 😉

Hvorfor skal usunde ting også smage så forbandet lækkert?! Min svaghed er helt klart, at lækre sager er min form for belønning, når livet enten gør ondt eller er helt fantastisk – og nårh ja, også når jeg keder mig. Kort sagt: lækkerier er altid løsningen, og det er altså pudsigt, som der altid er legitime grunde til at spise lækkerier (synes jeg i hvert fald selv!).

I denne omgang havde jeg følgende undskyldninger for  at gå amok i kulhydraterne:

  • Jeg har lige fået nyt job: dét skal fejres!
  • Jeg har lige været syg og kan spise igen uden maven brokker sig: dét skal fejres!
  • Jeg skal hygge med en veninde, som jeg ikke ser særlig tit: dét skal fejres!
  • Jeg har tabt mig: dét skal fejres! (Katrine din knold!)
Hold kaje, mavse!

Hold kaje, dunk!

Der er vist visse ligheder at spore mellem min begejstring for lækkerier og Jem og Fix-Arnes begejstring for fyrværkeri 😉 Ja, som I kan høre, er det i den grad op af bakke for tiden, og pludselig strammer de fandens kjoler sgu igen! For fuck’s sake! 🙁

(I øvrigt får I lige en lille sidebemærkning til forkortelsen af “for fuck’s sake” (ffs): Jakob har hapset mange engelske gloser til sig på sine rejser, mens jeg vist stadig bare helst vil snakke dansk, så han bruger ofte forkortelsen “ffs”. I starten gad jeg ikke spørge, hvad det betød, men han grinede lidt, da jeg troede at det stod for “Føj For Satan” 😀 Jeg er vist ikke blevet så international endnu på trods af mange rejser 😉 )

Nåh, tilbage til krisen: Hvordan pokker kommer jeg op på hesten igen? Min umiddelbare tanke er, at jeg skal forsøge at fokusere på de positive ting, så ups’erne ikke kommer til at fylde for møj i tankerne. Så nu prøver jeg:

Det kan godt være, at jeg har været et svin med min mad i den sidste uge, men til gengæld har jeg:

  • Været i løbeskoene tre gange
  • Været i FW en enkelt gang (tænk, at det skal på positivlisten, men det er vel bedre end slet ikke?)
  • Snuppet nogle ekstra gåture i stedet for at tage bussen
  • Holdt roning ud i ti minutter i streg (normalt 5 minutter)

Okay okay, ovenstående kommer aldrig til at udligne kalorierebombardementet (lækkert langt ord!), men jeg er sikker på, at et positivt syn på tingene gør en enorm forskel 🙂 Kom så, Katrine! TÆNK POSITIVT! (og glem alt om den lækre chokolade, som kalder på dig med sin sprøde stemme ude fra køkkenskabet… ARGGH!).

 

2 Kommentarer

  1. Pia

    … Årh jamen for hulens, er det ikke blot at sige: Hvad der er godt nu, kommer ikke skidt igen… og det var den kage der, eller vent… det er nok det eneste der kommer skidt igen.. Arrrrg! Nå men så vil jeg blot sige, løb en ekstra tur, og så snaps en aften uden kaloriebomberne, så går det sikkert op… På et tidspunkt! GO GO GO!

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Hej Pia 🙂
      Den ekstra tur er faktisk lige løbet, og indtil videre er lækkerierne blevet i skabet, så det er top dollar! 😉

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *