Afholdskvindens beretninger

Heldigvis var det ikke mig, der drak alt det skidterads ;)

Heldigvis var det ikke mig, der drak alt det skidterads 😉

I dag kan jeg med stolthed berette, at jeg har klaret endnu en fredag på vandvognen! 🙂 I går holdt vi stor kursistfest på VUC, og det lykkedes mig at nøjes med at tylle vand og cola, selvom jeg stod savlende og hældte fadøl op til de tørstige kursister (jeg mangler altså en thumbs up her!). To ugers afholdenhed er en stor sejr for festaben 😉

Jeg er (selvfølgelig) med i skolens festudvalg, så det var en lang arbejdsdag fra 8:30-02:00, men det var det hele værd. Jeg må dog indrømme, at jeg glæder mig til at fyre de opsparede flex-timer af på et par velfortjente fridage efter en lang dag med ballonoppustning, oppyntning, bordplanlægning, bartjans, billetsalg og til sidst den lækre oprydning 😉 What a day!

Det er sjovt at opleve en fest med ædru briller på, for flere gange tænkte jeg “Shit, sådan opfører jeg mig sikkert også i stiv tilstand!”. F.eks. var der pigen, som nægtede at få sat plaster på, hvis ikke den flotte dørmand gjorde det, og pigen der rullede rundt på gulvet, og forgæves forsøgte at få sine hævede fusser klemt ned i stilletterne igen) 😀 Og bedst som jeg kom hjem og troede, at det var slut med fulde folk, trådte jeg træt ind i min opgang, hvor min underbo lå og sov rusen ud med min dørmåtte som “liggeunderlag 😀 Der gjorde den jo nok også mere gavn end den plejer 😉

Generelt går det egentlig ok med at få lidt styr på mit liv igen (øj, det lyder alvorligt!). Afholdenheden kører fino, jeg er begyndt at sige nej til en invitation, hvis ikke jeg har overskuddet til det – jeg er endda også blevet bedre til at sige nej tak til kage! Derudover takker min krop mig for, at jeg er begyndt at komme af sted til stepfit igen, og at jeg igen er kommet op på tre løbeture om ugen. Bum! Det er også ret tiltrængt, for pt. rammer vægten det højeste niveau nogensinde (pis pis pis pis…), og jeg har endda tilegnet mig en ekstra balle under min nummi, som er meget lidt velkommen! Fis af, makker!

Der er vist ikke andet for end at fortsætte den gode stime, så min krop igen begynder at holde af mig igen (eller er det omvendt?) 🙂

 

 

4 Kommentarer

  1. mormor

    jeg er stolt af dig

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Dejligt at have mormor med som heppekor 😉

      Svar
  2. Susanne Dalsgaard Nielsen

    Du får dobbelt thumbs op herfra.

    Og synes bestemt at du skal fortsætte den gode stimme.
    Måske kun give dig en bytur om måneden. Eller ved få udvalgte fester…

    Ellers super godt gået

    Svar
    1. katrine_hyggehytten (Forfatter)

      Tak 🙂 Ja, jeg tror også, at det er fint fremover blot at skære ned for festlighederne 😉

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *