Primitiv Hyggehytte

Hr. og fru Danmark på camping😄

Hr. og fru Danmark på camping😄

Efter 1500 km på motorvejen, landede Jeppe og jeg i søndags ved Balatonsøen, hvor det fulde campinggrej nu har været stillet op i en lille uges tid☺️

Det er helt fantastisk at have mødt en fyr, som sætter lige så meget pris på det afslappede campingliv som jeg, og vi er virkelig hr. og fru Danmark med medbragt grill, kogeplader, campingcykler, remoulade og snolder til de mange dages ferie😍 Fantastisk!😄

Vi sover længe, spiser når vi er sultne (okay, i mit tilfælde er det jo egentlig konstant), solbader, griller, spiller yatzy, ruller ind til byen på campingcyklerne, når vi orker det, og sover igen når vi er trætte. Alt foregår i et tempo, som er 100 gange lavere end i hverdagen, og det har virkelig været tiltrængt, efter vi begge har haft et vildt forår på jobbet. Nu er det bare “dig og mig-tid”, og vi nyder det i fulde drag!

Camping kræver dog tilvænning. Jeg havde glemt, hvor nasty et dyr ørentvisten er, og hvor varmt det er i et telt om morgenen, men det er nok bare en del af camping-charmen at blive bidt i måsen af en ørentvist midt om natten og vågne op dryppende af sved😉 Der skal i hvert fald mere til at skræmme et ø-lejr barn som mig!

I nat, da vi havde lagt os i seng, fik vi dog besøg af et pindsvin i teltet, hvilket fik mig til at skrige som en lille pige😂 Jeg tror ikke umiddelbart, at “Svend Svin” – som vi selvfølgelig døbte det – kommer på nattevisit herinde igen😉 Pindsvin og luftmadras er altså også en skidt kombi!

Vores primitive Hyggehytte de næste par uger😉

Vores primitive Hyggehytte de næste par uger😉

 

Ørentvist i måsen og nærgående “svin” bliver dog opvejet af, at hvert eneste sted her ved Balatonsøen vækker særlige minder fra da vi mødte hinanden på selv samme campingplads sidste år❤️ Faktisk ligger vi i år lige ved siden af der, hvor vi boede sidst, så det er ren nostalgi☺️

Og der er godt nok mange dejlige minder her: vi har været forbi træet, hvor vi sidste år gik kolde sammen side om side i solopgangen efter lidt for mange whiskey-colaer😉 Forleden besøgte vi den italienske restaurant med fremragende pizza, hvor vi var ude at spise sammen med vores familier første gang, og i mandags så vi EM-fodbold på den bar, hvor Jeppe købte de første drinks til os❤️ Oh, those memories!☺️❤️

Nu er vi så i gang med at skabe nye minder hernede, og vi nyder hvert et sekund😊 Det bedste er, at vi ikke er bundet af andet end at skulle være tilbage på vores jobs d. 18/7, så vi triller bare hjemad, når savnet til Hyggehytten bliver for stort. Meeeeen det bliver nok ikke lige foreløbig😉

Hvad er jeres sommerplaner?

Jeg ønsker i hvert fald jer alle sammen en rigtig dejlig sommer, ligemeget om den står på hjemlig hygge, charter eller campinghabit😉😘

Klar på mere camping-spam? Følg med i vores ferie på Instagram (brugernavn: katrine_hyggehytten)☺️

Løbsberetning, Aarhus City Halvmarathon 2016

image

Klar-parat-halvmarathon!

Lårbasserne niver stadig en smule, men det er blot en “kær” påmindelse om, at jeg i søndags pressede 21,1 km ned i løbeskoene, da jeg gennemførte mit halvmarathon nr. 2 i rækken: Aarhus City Halvmarathon 2016. Det bliver lidt langt, men her er min løbsberetning fra dagen, som jeg havde ventet på (og frygtet lidt) i flere måneder😊

Før løbet

Vækkeuret ringede kl. 6, så jeg hurtigt kunne få skovlet en solid portion havregrød med rosiner ind i god tid før løbet. “De kloge” anbefaler, at man også får hældt kaffe i sig, så man får “muget ud” inden løbeturen, men når man ikke kan li’ kaffe, er det altså heldigt, at maven er lidt nervøs helt af sig selv😉 (Og så slipper I for flere detaljer, haha😉).

Jeppe havde tilbudt at sende mig godt af sted på ruten, og heldigvis takkede jeg ja til det fine tilbud, for det var virkelig rart, at han var der til at heppe/kysse mig af sted mod de lede Aarhus-bakker❤

Startbåsene lukkede kl. 9:40 og vi kom først over målstregen 35 minutter efter, så jeg nåede at blive pænt tissetrængende inden. Typisk, for jeg havde ellers stoppet alt drikkeri flere timer før😔 3 minutter før startskuddet trak jeg febrilsk Jeppe med mig mod Sherlock Holmes for at se, om de havde åbent til aflevering af en bette pis-tår, men desværre uden held.

Jeg prøvede derfor at overbevise mig selv om, at det bare var nerver, som klemte lidt ekstra i blæren. Det viste sig dog, at der ikke kun var nerver i min blære😁

I 2014 blev min halvmarathontid 2 timer, 15 minutter og 1 sekund, og jeg havde et svagt håb om, at ville stikke tiden i år. Jeg håbede derfor på at følge 2:10 fartholderne nogenlunde, men vidste ikke, hvor realistisk det egentlig var. Dels har jeg taget ca. 7 kilo på siden sidst, og dels har min træning op til nok ikke været helt optimal. Succeskriteriet var derfor, at jeg i det mindste jeg ikke ville ned at gå i år. Basta!💪🏼

Løbet kilometer for kilometer

Lad mig sige det med det samme: 21 kilometer er mange kilometer, og der kan nå at gå mange tanker gennem knolden!

Her er derfor min løbsberetning kilometer for kilometer:

  1. km Pace 6:09 – Kl. 10:15 blev det endelig min startgruppes tur til at lunte mod de 21,1 km. Af sted det gik! Efter 1 km måtte jeg sande, at det altså ikke kun var nervøsitet, der trykkede i blæren, så jeg måtte lave et kækt lille sidespring ind på et grønt område lige inden Harald Jensens plads, hvor blæren fik lov til at give los. Træls start, men jeg kunne ikke løbe 21 kilometer med fyldt blære, så det var bare med at få overstået. Og ja, jeg var pæææænt ligeglad med, hvor mange der så min skolekridtfarvede mambomås😄
  2. De sidste krampetrækninger!

    De sidste krampetrækninger!

    km Pace 5:34 – Yeehaaaa det kører, det her! Min mor, mormor og stedfar stod klar med hepning ved Harald Jensens Plads (de så dog ingen bleg mås)😉 Perfekt start!

  3. km Pace 5:37 – Det her bliver piece of cake! Hilser på min kusine, hendes kæreste og min tante, da jeg krydser Frichs-vej. Herligt med den store opbakning!
  4. km Pace 6:07 – Forventet langsommere pace pga. satans til bakke ved Den Gamle By. Men den skal ikke slå mig ud, den laban!
  5. km Pace 5:58 – Første vandpost i Botanisk have. Bunder et glas og hapser en vandpose med mig. Har aldrig prøvet de der vandposer før, så det gav mig lidt bøvl..
  6. km Pace 5:42 – Fanger en mysser fra Jeppe ved Mølleparken og gav high-five med min bedste veninde, som også står klar som heppekor. Stadig fuld af overskud!
  7. km Pace 6:05 – Stadig ingen problemer, og ganske tilfreds med hastigheden. Skønne omgivelser i min dejlige by😍
  8. km Pace 6:06 – Starten på “havnerundfarten”. Jeg er ikke fan af al det zig-zag-løb, men benene har det heldigvis stadig fint😊
  9. km Pace 6:26 – Satans til blæst på havnen, men der var sambarytmer og publikum til at holde humøret højt☺
  10. km Pace 6:11 – Røvsyg strækning ud af Balticagade, hvor jeg løb Aarhus Havneløb for et par måneder siden. Jeg er dog stadig fortrøsningsfuld, da jeg nu næsten er halvvejs til de 21 km!
  11. km Pace 6:15 – Heldigvis lidt motiverende at kunne løbe forbi de løbere, som er bagerst, da vores veje krydsede. Man kan hurtigt føle det som om, at man konstant er bagerste mand, da der ikke er meget overskud til andet end at kigge fremad.
  12. Søster-selfie ved målstregen☺️

    Søster-selfie ved målstregen☺️

    km Pace 6:19 – Kanon opbakning på Strøget! Vinker til både veninde, faster og kusine, og får også øje på Jeppe, som efter lidt tegnsprog hurtigt finder en ekstra energigel frem til mig. Jeg kan mærke, at de tre jeg havde med, ikke vil række. Han er sgu en engel!❤

  13. km Pace 6:48 – Første krise er indfundet, og jeg lunter lidt for længe efter vandposten ved 13,5 km. Begynder allerede nu at frygte lortebakken op af Kongevejen, som slog mig ud sidst. Kan mærke, at jeg nok får krise igen…
  14. km Pace 6:31 – 2:10 fartholderne overhaler mig imens jeg er ved at blive kvalt i en af de uddelte vandposer (kunne ikke lige greje, hvordan man bedst drak af det skidt). Ikke nok med det, men jeg blev samtidig også viklet ind i ballonsnoren, som hang efter fartholderen, så det har virkelig ikke været et kønt syn med en spruttende pige på snor😂 Dobbelt op på satans!
  15. km Pace 6:45 – Død over stigninger på Kongevejen! Jeg må ned at gå flere gange, og mit mål om at holde mig løbende hele vejen er desværre ødelagt. Æv! Løber også forbi en pige, som er ved at få hjælp af nogle andre løbere, da hun er kollapset og slet ikke til at få kontakt med. Puha, et grimt syn!
  16. km Pace 7:06 – Min krop har givet op. Prøver at minde mig selv om, at jeg kun mangler en sølle 5 km’er tur nu, men mine ben er røv-ligeglade!
  17. km Pace 6:52 – Forsøger at løbe mere end jeg går, men det er en kamp!
  18. km Pace 7:28 – Måske skulle jeg bare give op? Nej, fandme nej! Jeppe står og hepper lige om hjørnet, så han skal fandme have noget at heppe af!
  19. Den bedste opbakning fik jeg af ham her❤️

    km Pace 7:25 – Døden nær. Pudsigt nok begyndte en rustvogn samtidig at køre ind på den lukkede vejbane i samme øjeblik. Måske ville den have mig med? Jeg når lige at fange Jeppes opmærksomhed, inden jeg kæmpede mig videre mod Ingerslevs Boulevard. Dejligt, at han nåede at heppe på mig så mange steder! Det betød SÅ meget!

  20. km Pace 7:00 – Min kusine indhaler mig, og forsøger at sætte lidt fut i mig, men jeg må give fortabt efter få hundrede meter. Hun fortsætter, det seje væsen! Jeg er svimmel og har kvalme, så jeg er ikke fem potter pis værd!😔
  21. km Pace 7:19 – Pænt irriteret på min lorte-krop, som ikke vil samarbejde. Hører pludselig min fætter råbe “Kom så Katrine!”, da jeg igen er nede at gå. Får løbet lidt mere, men går i stå igen. En ukendt løber forsøger at heppe mig i gang ved at pege på målstregen 400 meter længere nede af vejen og sige “Kom så, du er der næsten!”. Lige lidt hjælper det dog (men tak for forsøget, hr. mand). På det tidspunkt var jeg vist ret langt udenfor pædagogisk rækkevidde…
  22. MÅL!! De sidste 200 meter får den dog lidt ekstra gas, så jeg ikke ser helt fortabt ud på vej over mållinjen😂 Jeg er sindssygt svimmel, da jeg endelig krydser mållinjen i tiden 2 timer, 17 minutter og 17 sekunder. En samarit hiver mig til side og give mig en flaske vand, da han godt kan se, at jeg er lidt ved siden af mig selv. Min søde søster er frivillig for Aarhus Motion denne dag, og jeg er så heldig, at jeg kan løbe hen til hende og få medaljen om halsen, da jeg er kommet mig lidt. SÅ dejligt med en krammer på det tidspunkt!

Efter løbet

Hvornår mon der skal en ny til samlingen?

Hvornår mon der skal en ny til samlingen?

Min første tanke efter løbet var: De her sko skal aaaaaaaaf! Jeg fandt derfor et spot ved Musikhuset, hvor jeg kunne dyppe mine fusser i dejligt, køligt vand, imens jeg ringede til Jeppe. Vi fandt heldigvis hurtigt hinanden, og han fik den største, salte krammer og mysser for hans kæmpe opbakning❤ Heldigvis er han pavestolt af mig, selvom jeg ikke kom i mål til den ønskede tid. Faktisk var jeg heller ikke rigtig skuffet, for jeg ved, at jeg gav alt, hvad jeg havde i mig. Så kan jeg sgu da egentlig ikke forlange mere af mig selv!

Jeg har dog et par remindere til mig selv til næste gang:

  • Sæt farten ned de første 5 km
  • Mindre kage! Det var tydeligt at mærke, at jeg havde flere kilo at bære rundt på denne gang.
  • Mere bakketræning, så jeg forhåbentlig mere kan komme til at ligne en gazelle end en flodhest😄 Igen ville færre kilo nok også hjælpe på dette 😉
  • Husk, at høre musik, når du bliver træt af at lytte til dine egne negative tanker. Jeg glemte alt om muligheden for musik, da jeg havde for travlt med bare at trække vejret.

Næste mål? Tjaaaaaa, nu skal benene lige ovenpå igen, men jeg lover jer for, at det ikke var mit sidste halvmarathon, for den fantastiske stemning SKAL bare opleves igen!☺

Var nogle af jer med til samme løb, og havde I en mere flyvende oplevelse end mig, eller var I også flodheste de sidste mange kilometer?😉

En overrasket gammel kone

Det dejligste morgenbord!

Det dejligste morgenbord!

Sidst I hørte fra mig, var jeg en nybagt 30-årig, som sov rævesøvn og ventede på fødselsdags-skønsang fra min Jeppe. Sådan gik det ikke helt😄

Faktisk var jeg en anelse skuffet, da han blot kom ind i soveværelset blafrende med et flag, og sagde at skønsangen måtte vente til morgenbordet😂 Han bad mig i stedet om at hoppe i morgenkåben, så han kunne vise det store morgenbord frem. Heldigvis for det da, for da jeg åbnede døren til entréen stod den nærmeste familie nemlig klar med flag, harmonika og fødselsdagssang😍 Godt, jeg ikke åbnede i bar røv😂

Normalt er jeg rimelig god til at opfange hemmeligheder, men denne gang blev den gamle kone sgu alligevel overrasket! Min søde Jeppe var også tydeligt rørt af, at overraskelsen lykkedes, så han måtte lige have lidt ekstra kærlige klem for den skønne, bævrende underlæbe, som altid afslører min dejlige, bløde mand (men bare rolig, klem får han altså masser af hver eneste dag)❤️ Hold kæft, hvor er han dejlig!😍

Den dejligste fest (og Jeppe)!

Den dejligste fest (og Jeppe)!

Det var SÅ dejligt at starte min fødselsdag med morgenmad i selskab med de fleste fra den nærmeste familie😊 Resten af dagen brugte Jeppe og jeg i selskab med hinanden, lidt shopping og så kom der lidt gæster til dunser og kartoffelsalat om aftenen☺️ Den perfekte dag i selskab med de bedste❤️

I lørdags holdt jeg så stor fest for både venner og familie med fadølsanlæg, en masse kage og højt humør. Min skøre familie optrådte også med fuld knald på harmonika, sav og baljebas (ja, sådan nogle instrumenter findes rent faktisk). Min mutti fik i øvrigt ret meget credit for at kunne få lyd ud af sådan en sav, og jeg skulle da også lige give et nummer på baljebassen😄

Alt i alt kan man vist ikke få en bedre start på 30’erne (selvom kontoen knirker en smule😉). Nårh ja, fornuftig bliver man vel aldrig helt på trods af den fremskredne alder😉

Aarhus City Halvmarathon 2016!

Klar-parat-halvmarathon!

Klar-parat-halvmarathon!

I morgen venter der mig så den første store udfordring som 30-årig: 21,1 km skal nedlægges til Aarhus City Halvmarathon, og maven rumler allerede lystigt af nervøsitet! Jo, jeg har skam fået nedlagt en masse kilometer i løbeskoene, men jeg har sgu også nedlagt mindst lige så mange stykker kage😂

Det bliver mit 2. halvmarathon, så jeg er spændt på, om jeg kan slå 2014-tiden på 2 timer og 15 minutter. Dagen i dag er derfor blevet brugt på pastagilde og afslapning, så benene forhåbentlig kan holde sig løbende på hele ruten (i modsætning til i 2014, hvor jeg havde gå-krise ml. 19-20 km). Har jeg mon nogle heppere med mig derude, som kan hjælpe mig med at holde benene i gang?☺️

Update følger selvfølgelig, når jeg er nogenlunde i live igen😉